Hvad jeg tror om andre

Sundhedsplejen har sammen med SSP udviklet et koncept /
undervisningsforløb for 6. klasser i hele Silkeborg kommune.
Projektet startede som et udviklingsprojekt sammen med Skanderborg
kommune - en udløber fra rygestop projektet.
Klasselæreren samt en sundhedsplejerske vil med øvelser og
aktive vurderinger få åbnet børnenes øjne for
"flertalsmisforståelser" ud fra aktuel røgrapport, som de selv
udfærdiger.
Efterfølgende vil forældrene blive udsat for et foredrag /
infoaften, som omhandler samme problematikker som børnene har
arbejdet med samt en fokus på hvad der kan være risikoadfærd og
hvorledes vi kan forebygge dette.
Metoden er bl.a. aktive vurderinger ud fra sociale
overdrivelser.
Hvad er flertalsmisforståelser?
Unge har vildt overdrevne forestillinger om andre unges rygning,
alkoholforbrug, brug af narkotika osv. På disse områder tror de, at
alle andre gør noget, det reelt oftest er et mindretal, der gør. Fx
tror de 11-24-årige, at de fleste jævnaldrende drikker sig fulde
mindst en gang om måneden, mens det reelt "kun" er hver fjerde.
Fordi de unge gerne vil være som de andre unge, resulterer dette
i, at de
• ofte begynder at ryge, selv om de ikke har lyst
• drikker sig fulde, selv om de hellere ville have en cola
• deltager i hærværk, selv om de personligt synes, det er forkert
og dumt
• eller deltager i mobning, selv om de synes, det er ondt over for
den, det går ud over.
Hvad er risikoadfærd?
Unge, som udviser en villighed til forøget risici kan betegnes
som unge med en risikoadfærd vi bør være obs på.
Dette være sig tidlig rygning, druk, kontakt med politi
o.s.v.
Flemming Balvig har forsket meget i bl.a. risikoadfærd og har
udfærdiget nedenstående graf hvor alderen holdes op mod
risikoadfærd. Den viser at vi skal sætte ind før risikoadfærden
viser sig.
